 |
| Banana bike af Terry Axelson |
Min familie tog ofte på cykelferie da jeg var yngre. Dog var jeg så ung at jeg blev smidt i en cykelafhænger, og så kunne nyde turen derfra(lidt kongelig følte man sig da), og det var også med stor sorg da jeg blev for gammel til at blive trukket rundt i den.
Jeg elsker dog at cykle, og gør det hvor end jeg kan. Det er en god måde at få sneget noget motion ind i hverdagen på, så selvfølgelig cykler jeg også til skole.
Problemerne opstår først, når der kommer sammenstød med andre mennesker. Normalt er folk flinke nok(inklusiv mig selv) til at gøre plads til andre, og ikke fylde det hele, men det hænder en gang imellem, at der kommer nogle sammenstød.
I princippet har jeg intet imod at folk fylder lidt, jeg gør det skam også selv, men problemet opstår når folk ikke gider gøre plads. Jeg har oplevet op til flere gange, at folk er blevet direkte fornærmet af ringeklokken, noget jeg ikke helt forstår.
Jeg skynder jo ikke på folk, jeg signalerer blot, at de skal trække sig ind på gåsegang så jeg kan smutte forbi. Måske er det fordi folk føler man afbryder dem midt i en samtale?
En anden ting der også irriterer mig er folk der løber ud foran en. I min kommune er der lavet et fantastisk tiltag, hvor en cykelsti i princippet er blevet del af en legeplads. Det er fantastisk at sådan et tiltag er blevet taget, men problemet er at, specielt småbørn, løber ud foran en.
Selvom jeg sænker farten, har jeg stadig utallige gange været tæt på at pløje en unge ned. Hvor sjovt det end måtte lyde, så har jeg ærligtalt ikke lyst til det.
Hovedproblemet ved dette, er egentlig at de voksne som skal holde øje med de små, ikke tager nogle tiltag til at stoppe ungerne fra dette.
Det irriterer mig grænseløst, for som Murphy's lov udtaler:
"Alt der kan gå galt, vil gå galt"
Så alt i alt skal vi vel bare respektere hinanden, og tage hensyn til hinanden, uden at ryge i totterne på hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar